Kropsterapi i Aarhus

Kropsterapi er en evidensbaseret behandlingsform, der behandler fysiske og psykiske lidelser gennem kroppen og åndedrættet. Jeg løsner spændinger i muskler, bindevæv og led, skaber kontakt til din vejrtrækning, genskaber balancen i dit nervesystem og sætter gang i kroppens naturlige helbredelsesprocesser.

 

Når spændte muskler og led løsnes op, lettes smerter og spændinger. Når smerter og spændinger forsvinder lettes også vores mentale tryk, og du vil opleve mere lethed, ro, afslapning, glæde og harmoni.

Kropsterapi adskiller sig fra andre former for terapi ved at have fokus på kroppens signaler og udtryk. Behandlingsformen kombinerer forskellige terapeutiske metoder som samtaleterapi, kropsterapeutisk arbejde og massage. Jeg arbejder holistisk og integrerer både krop, sind og følelser i behandlingen. Jeg fokuserer på at forstå og aflæse din krops signaler og udtryk for at finde frem til de underliggende årsager til ubalancer og symptomer.

 

Kropsterapi baserer sig på den erkendelse, at krop og sind er forbundet og påvirker hinanden. Ved at undersøge kroppens signaler kan jeg hjælpe dig med at opdage og løsne op for følelsesmæssige og psykiske blokeringer, der kan ligge bag fysiske eller mentale udfordringer.

 

Et kendetegn ved kropsterapi er også anvendelsen af berøring og massage som en del af behandlingen. Gennem berøring kan klienten opleve en øget kropsbevidsthed og afspænding, der kan bidrage til heling og balance i krop og sind.

 

Kropsterapi er en individuel behandlingsform, hvor jeg tilpasser behandlingen efter dit behov og dine udfordringer. Terapeutisk samtale, kropsterapeutisk arbejde og massage kan integreres på forskellige måder for at hjælpe dig med at opnå dybe indsigter, heling og forvandling.

Hvordan foregår behandlingen?

Ved dit første besøg i min klinik starter vi med en snak om din problematik, hvor længe det har varet, og vi kommer lidt omkring hele dig og din historik. Jeg danner mig et samlet indtryk af dig og dine eventuelle ubalancer. 

Derefter kommer du på briksen typisk i undertøj, og får et tæppe over dig. Du må også gerne have mere tøj på. Vigtigst er det, at du føler dig tryg. Jeg tilrettelægger behandlingen ud fra, hvad netop du har brug for, og møder dig med empati, varme og omsorg, samt med den bedste vilje og mine mangeårige erfaringer til at hjælpe dig, dér hvor du er.

 

Den kropsterapeutiske behandling foregår ved manuel behandling af muskler, led og bindevæv og med kontakt til dit åndedræt. Jeg skaber et tillidsfuldt og trygt rum hvor du får mulighed for at opleve kontakten til din krop.

 

De fleste oplever en mærkbar effekt, i form af færre spændinger og smerter, mere ro, velvære og forbedret søvn allerede efter første behandling. Du kan opleve fx træthed og øget udskillelse. Reaktionerne er udtryk for, at kroppen reagerer på behandlingen, og at helbredelsesprocessen er i gang.

Somme tider kan du få en opgave med hjem som du kan øve dig på inden vi ses igen.

Hvor mange behandlinger?

Det er meget individuelt, og afhænger naturligvis af din problematik. De fleste af mine klienter oplever markant forbedring efter en eller få behandlinger, og i nogle tilfælde er det nok. Ved større og kroniske problematikker anbefaler jeg som regel 4-5 behandlinger med 2-3 ugers mellemrum, hvorefter de fleste oplever markant og vedvarende lindring.  

 

Nogle vælger at komme regelmæssigt derefter for opfølgning og generelt velvære. Fx hver 4.-8. uge.