Personlig udvikling

Personlig udvikling er en integreret del af alle mine behandlinger.

Det foregår ved, at jeg i løbet af de første sessioner sammenkæder din personlige historie med den måde, du trækker vejret på.

Din vejrtrækning fortæller en unik historie om, hvordan tilstanden er i dit nervesystem. Det er tæt på umuligt at vurdere på sig selv, men man kan have en formodning. Men jeg har endnu ikke mødt nogen, som vidste hvordan de skulle ændre på det.

Det kan jeg imidlertid gøre på baggrund af min erfaring med over 10.000 behandlinger, samt min unikke terapeutiske sammensætning af uddannelser og terapeutisk træning – i al beskedenhed.

 

En overset ressource

Personlig udvikling igennem kroppen er en overset ressource i det terapeutiske landskab. For alt hvad vi laver igennem livet foregår igennem kroppen. 

Vores følelsesliv foregår igennem og i kroppen. Vores livslyst og appetit på livet er vores stærkeste livsenergi. Vores motivation til at præstere er en energi, som kan mærkes i kroppen.

Jeg oplever i klinikken, at utroligt mange mennesker holder sig tilbage fra at række ud efter, hvad de virkelig ønsker i livet! Kærlighed, succes, anerkendelse, retfærdighed, plads i parforholdet.

Det er næsten mere almindeligt end det modsatte. Og det sætter store spor i kroppen og nervesystemet:

  • Kroppen trækker sig sammen
  • Åndedrættet formindskes og bliver højt og overfladisk
  • Leddene bliver stivere
  • Oplevelse af smerter i kroppen
  • Efterhånden bliver nervesystemet også ramt 
  • Generel mistrivsel
  • Humøret bliver ramt

For at komme ‘ud på den anden side’ skal du først opdage, at du har et valg!

Først viser og fortæller jeg dig, hvordan din krop og dit nervesystem hænger sammen i praksis. Jeg har endnu ikke oplevet, at to mennesker trækker vejret på hélt samme måde

Det gør jeg ved at sammenkæde din personlige historie med den måde, du trækker vejret på. 

Vejrtrækningen og spændingen i dine dybe muskler går hånd i hånd. Mere spænding – mindre vejrtrækning!

Dette foregår selvfølgelig ubevidst.

Herfra arbejder vi i min kropsterapi henimod at opnå mest muligt sansning og bevidsthed i kroppen. Og lidt efter lidt opnå mere og mere følelsen af at måtte fylde. Fylde noget inde i sig selv – og være noget for sig selv på en måde, hvor man giver næring, kærlighed og opmærksomhed til sig selv.

Og også fylde noget ude i verden udenom. Det er her, vi arbejder med kroppens udtryk og leddenes kraft og bevægelighed.

Meget af dette foregår i behandlingen på min briks og i min klinik, og resten foregår som små øvelser hjemme imellem behandlingerne.

Det er særdeles tilfredssillende at arbejde med sig selv, når man mærker forandringerne ude i verden, hvor der begynder at ske nye ting i gamle relationer!