Psykoterapi i Aarhus

Psykoterapi er en behandlingsform, hvor en person arbejder sammen med en uddannet terapeut for at forstå og håndtere følelser, tanker og adfærd. Formålet er at forbedre mental sundhed, reducere symptomer og øge trivsel gennem samtaler og forskellige terapeutiske metoder.

Psykoterapi kan have flere positive effekter og gavne klienten på forskellige måder. Her er nogle af de vigtigste måder, hvorpå psykoterapi kan være gavnligt:

Øget selvforståelse: Psykoterapi hjælper klienten med at få indsigt i egne tanker, følelser og adfærdsmønstre, hvilket kan føre til større selvbevidsthed og forståelse af sig selv.

Håndtering af følelsesmæssige problemer: Terapien kan hjælpe klienten med at bearbejde og regulere svære følelser som angst, depression, sorg eller vrede.

Bedre relationer: Ved at arbejde med kommunikative færdigheder og forståelse for egne og andres følelser kan klienten forbedre sine relationer til familie, venner og kolleger.

Øget mestringsevne: Psykoterapi kan styrke klientens evne til at håndtere stress, konflikter og udfordringer i hverdagen mere effektivt.

Ændring af uhensigtsmæssige mønstre: Terapien kan hjælpe med at identificere og ændre uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre, som kan være årsag til psykiske vanskeligheder.

Øget livskvalitet: Gennem forbedret selvforståelse og bedre håndtering af problemer kan klienten opleve en større følelse af velvære og tilfredshed i livet.

Forebyggelse af yderligere problemer: Psykoterapi kan også fungere som en forebyggende indsats, der hjælper klienten med at håndtere problemer tidligt, før de bliver mere alvorlige.

Sammenfattende kan psykoterapi skabe større indsigt, hjælpe med følelsesmæssig bearbejdning, forbedre sociale relationer og styrke evnen til at håndtere livets udfordringer, hvilket samlet set bidrager til en forbedret mental sundhed og livskvalitet.

At gå i psykoterapi hos mig er en unik oplevelse, da jeg også er en erfaren kropsterapeut.

Fokus er ikke kun er på de tanker og følelser, du deler, men også på de kropslige signaler, der opstår under samtalen. Jeg lægger særlig vægt på at lytte til ændringer i din krops tilstand – det kan være ændringer i dit åndedræt, som bliver dybere eller mere overfladisk, eller en ændring i rytmen af din vejrtrækning.

Desuden forstår jeg betydningen af kroppens mikrosignaler, eller hvordan musklerne spændes og slappes i kroppen. Dit ansigtsudtryk kan også give værdifulde indikationer på dine underliggende følelser og tilstande. Disse kropslige signaler er vigtige, fordi de kan afspejle ubevidste processer og hjælpe os med at forstå, hvad der sker under overfladen, mens vi taler.

Gennem denne kropsbevidste tilgang kan jeg hjælpe dig med at blive mere opmærksom på dine egne signaler, hvilket kan styrke din selvforståelse og skabe en dybere forbindelse mellem krop og sind. Sammen arbejder vi med at observere og forstå de forandringer, der opstår, så du kan få større indsigt og mulighed for at skabe positive ændringer i dit psykiske og fysiske velvære.

Hvordan foregår sessionerne?

Ved dit første besøg i min klinik starter vi med en snak om din problematik, hvor længe det har varet, og vi kommer lidt omkring hele dig og din historik. Jeg danner mig et samlet indtryk af dig og dine eventuelle ubalancer. 

 

Jeg tilrettelægger behandlingen ud fra, hvad netop du har brug for, og møder dig med empati, varme og omsorg, samt med den bedste vilje og mine mangeårige erfaringer til at hjælpe dig, dér hvor du er.

Jeg skaber et tillidsfuldt og trygt rum hvor du får mulighed for at opleve kontakten til din krop.

 

De fleste oplever en mærkbar effekt, i form af mere ro, velvære og forbedret søvn allerede efter første behandling. Du kan opleve fx træthed. Reaktionerne er udtryk for, at kroppen reagerer på behandlingen, og at helbredelsesprocessen er i gang.

Somme tider kan du få en opgave med hjem som du kan øve dig på inden vi ses igen.

Hvor mange sessioner?

Det er meget individuelt, og afhænger naturligvis af din problematik. De fleste af mine klienter oplever markant lettelse efter en eller få sessioner, og i nogle tilfælde er det nok.

Kommer man man med en nyopstået problematik anbefaler jeg typisk, at vi får hul på problematikken så hurtigt som muligt, gerne med 1 session om ugen, evt. mere, hvis det føles helt ubærligt. Når du er kommet mere i ro med situationen, kan vi springe en uge over, hvor du så arbejder hjemme efter en anvisning. Det kan være at træne bestemte ting, så som at trække vejret på en særligt beroligende måde, tænke på en bestemt styrkende erfaring, eller smage lidt på et nyt perspektiv på en gammel og fastlåst overbevisning.

Ved dybere problematikker anbefaler jeg som regel et forløb med sessioner  med et par ugers mellemrum, og med mellemliggende hjemmearbejd, hvorefter de fleste oplever markant og vedvarende bedring.  

Nogle vælger at komme regelmæssigt derefter for opfølgning og generelt velvære. Fx hver 2.-3. måned.